Skrevet af My low FODMAP, maj - 31 - 2015 , Kategorier: Fisk
INGREDIENSER
  • Schär glutenfri lasagneplader. De er lavet på majs- og rismel. (Kan købes her)
  • 1 pose revet mozarellaost
  • 250 g fersk torsk, rejer eller havtaske (dit valg)
  • 250 g fersk laks i stykker (Købes i Rema i den blå pakke)
  • 1/2 l laktosefri mælk
  • 1/4 l laktosefri piskefløde
  • 1/4 l vand
  • 1 pose revet "Gangusto" parmesanost a 100 g (Købes i Rema)
  • 6 store tomater
  • 1 squash
  • 1 rød peberfrugt
  • 250 g friske spinatblade
  • 2 bundter forårsløg (den grønne top)
  • 1 plante persille
  • 1 citron
  • Krydderier: Salt, peber, paprika, timian
  • Flydende Becel-margarine
  • Lidt olie
LAND: FORBEREDELSESTID: 80 MIN ANTAL: 4 PERSONER

Fiskeolie er decideret sundt for menneskekroppen, da det er godt for vores led, kredsløb og hjerne. Derfor kan jeg kun opfordre dig til at indtage en masse fisk. I følgende opskrift på fiskelasagne indgår der masser af omega-3 fedtstyrer i form af laks og pangasiusfisk. Lasagnen smager af meget, selvom der hverken er løg, hvidløg eller bouillon i den. Smagen kommer fra persillen, citronen, fløden og parmesanosten. Prøv selv den bløde og milde fornemmelse af at tage en bid af denne lækre fiske-sag 😉

  • Skær 3 af tomaterne i små tern
  • Skær squash og peberfrugt i små tern
  • Klip den grønne top af forårsløgene i stykker og skyl stykkerne
  • Skyl spinatbladene
  • Steg alle ovenstående grøntsager i en stor gryde i lidt olie. Pres halvdelen af citronen i. Krydr med salt, peber, timian og paprika. Lad det hele stå og stege i 5 min. ved forholdsvis høj varme, imens du rører rundt i gryden
  • Hæld, mælk, fløde og vand i gryden lidt efter lidt, imens du rører rundt i den store gryde. Lad det hele stå og småkoge i 7 min. Herefter hælder du al parmesanosten i gryden og lader det koge 2 min. mere, hvor det storkoger. Skru ned for blusset, så grydens indhold står og simrer lidt
  • Skær pangasiusfisken i grove stykker (den skal naturligvis være optøet)
  • Pluk alle persillebladene af planten og skyl dem i en si
  • Tilsæt pangasius- og laksestykker i gryden sammen med den friske persille og saften fra den sidste halvdel af citronen. Smag hele grydens indhold til og vurder, om du måske skal tilsætte lidt mere salt, peber, timian eller citron? Lad retten koge op én sidste gang og tag gryden af blusset
  • Tænd ovnen på 200 grader, varmluft
  • Skær de sidste 3, store tomater i store ringe/skiver
  • Smør et stort, ildfast fad med margarine. Sådan bygger du lasagnen i fadet skiftesvis: 1. Dæk bunden af fadet med lidt af indholdet fra gryden. 2. Fordel lidt af tomatskiverne ud over indholdet. 3. Læg lasagnepladerne ud over som tredje lag. Fortsæt sådan med skridt 1, 2 og 3, indtil fadet er fyldt

My low FODMAP - Fiskelasagne

  • Bag fadet i ovnen ved de 200 grader i 20 min. Tag derefter fadet ud af ovnen, så du kan strø mozarella-ost ud over hele toppen af lasagnen.
  • Bag den 10 min. mere i ovnen. Serveret – fiskelasagne!

PS: Jeg har brugt nedenstående low FODMAP venlige lasagneplader – som kan købes her

My low FODMAP - Schar lasagneplader

SKRIV EN KOMMENTAR


NYE OPSKRIFTER

Risotto

Skrevet mar - 13 - 2017

2 Kommentarer

Rabarbertærte

Skrevet jun - 5 - 2016

0 Kommentar

Små Key Lime Pies

Skrevet feb - 2 - 2016

1 Kommentar

Muffins af æg og...

Skrevet dec - 29 - 2015

2 Kommentarer

NYE BLOGOPSLAG

Afhængig af mobilen?

Skrevet jan - 15 - 2017

0 Kommentar

Byens Pizza

Skrevet nov - 16 - 2016

0 Kommentar

Se min nye kæreste...

Skrevet maj - 1 - 2016

2 Kommentarer