Skrevet af My low FODMAP, okt - 6 - 2015 , Kategorier: Gammeldags retter, Low FODMAP
INGREDIENSER
  • 1 kg kartofler
  • 5 gulerødder
  • 1 squash
  • 8 pølser af Nettos Partypølser (uden løg og hvidløg)
  • Den grønne top fra 1 bundt forårsløg
  • 2 små dåser tomatkocentrat
  • 1/4 l laktosefri fløde
  • Krydderi: Salt, peber, paprika
  • Tilbehør: 1 bundt purløg
LAND: FORBEREDELSESTID: 35 MIN ANTAL: 4 PERSONER

I mine øjne er svensk pølseret virkelig “frådern”, som man siger. Og med Nettos partypølser uden løg og hvidløg, er denne faktisk mulig at lave low FODMAP-venlig. Den klassiske pølseret har kun noget grønt i sig i form af kartofler og løg. Det kunne jeg ikke helt affinde mig med, og jeg har derfor spicet den op med lidt ekstra grøntsager, som er squash og gulerødder. Det er en lækker detalje, der kun gjorde retten bedre og gav mig god samvittighed efter måltidet. Retten kan laves af selv den dårligste i et køkken – se med her:

My low FODMAP - Svensk pølseret

  • Skræl kartofler og gulerødder og skær dem i grove tern. Lad dem koge i en stor gryde med vand, indtil de er møre men stadig har “bid i sig” (de må altså ikke kunne gå nemt i stykker).
  • Skær squashen i tern, skyl forårsløgene og klip dem i stykker
  • Hæld vandet fra de kogte gulerødder og kartofler. Tilsæt derefter squash, forårsløg, fløde, tomatkoncentrat og krydderierne til gryden med rodfrugterne
  • Skær pølserne i tynde skiver og steg dem i lidt olie på en pande ved siden af
  • Hæld de stegte pølser ned til grydens indhold
  • Nu er alle ingredienserne tilsat i pølseretten, og det hele skal blot koges sammen. Rør derfor i gryden og få indholdet op at koge på høj varme i 2 min. Skru derefter ned for blusset på svag varme og lad sammenblandingen småsimre i 8-10 min.
  • Server Pølseretten ved at portionsanrette den og drysse klippet purløg over portionerne. Værsgo!

My low FODMAP - Svensk pølseret

9 KOMMENTARER

  1. ulla siger:

    Nåh jo. det står der også

  2. ulla siger:

    Skulle der ikke fløde i opskriften?

  3. Britt Hansen siger:

    Brunchpølser kan også bruges da de er uden løg. Er ikke så vild med partypølser da de er uden skind 🙂

  4. Søs Jensen siger:

    Der er løg i de fleste pølser, men ikke hvedemel – de bruger kartoffelmel.

  5. panini siger:

    Er der så ikke løg i Højer-pølserne?

  6. Ole siger:

    Hej Linda, man kan få laktosefrie og glutenfrie pølser fra Høier i Irma.

  7. Linda Nielsen siger:

    hej

    Er først lige begyndt og studerer diæten, men er er ikke hvedemel i pølserne ? som man skal undgå ??

SKRIV EN KOMMENTAR


NYE OPSKRIFTER

Risotto

Skrevet mar - 13 - 2017

2 Kommentarer

Rabarbertærte

Skrevet jun - 5 - 2016

0 Kommentar

Små Key Lime Pies

Skrevet feb - 2 - 2016

1 Kommentar

Muffins af æg og...

Skrevet dec - 29 - 2015

2 Kommentarer

NYE BLOGOPSLAG

Afhængig af mobilen?

Skrevet jan - 15 - 2017

0 Kommentar

Byens Pizza

Skrevet nov - 16 - 2016

0 Kommentar

Se min nye kæreste...

Skrevet maj - 1 - 2016

2 Kommentarer