Skrevet af My low FODMAP, aug - 13 - 2015 , Kategorier: Bagværk
INGREDIENSER
  • 60 g rismel (Kan bl.a. købes i Løvbjerg)
  • 40 g majsmel
  • 2 æg
  • 160 g sukker
  • 200 g frosne hindbær
  • Laktosefri cremefraiche
  • Lidt margarine
LAND: FORBEREDELSESTID: 35 MIN ANTAL: 4 PERSONER

Her finder du den den gluten- og laktosefri Low FODMAP-hindbærtærte, som kun tager 5 min. at bikse sammen! Tærten bliver sprød og sød efter en tur i ovnen. Læs selv, hvor nemt det gøres:

  • Pisk æg og sukker sammen med en håndmixer
  • Hæld majs- og rismel i skålen ned til sukker og æg. Pisk igen
  • Smør en 20-25 cm (i diameter) tærteform med margarine
  • Hæld dejen oveni tærteformen og drys de frosne bær oveni dejen

My low FODMAP - Hindbærtærte

  • Bag hindbærtærten i ovnen ved 200 grader, varmluft. Bag den først i 15 min. og læg derefter sølvpapir over tærten og bag i yderligere 15 min. (den skal altså have 30 min. i alt i ovnen). Sølvpapiret skal over det sidste kvarter, for ellers bliver hindbærtærten brændt
  • Server den færdigbagte, lækre sag med cremefraiche til. Namnam!

15 KOMMENTARER

  1. Henriette Christine siger:

    Anbefaler du at have tærten på køl, hvis man har rester, eller blot i en lufttæt beholder på køkkenbordet? 🙂

  2. Jytte Olsen siger:

    Må man spise solbær

  3. Hanne Nejsum siger:

    Hej? Jeg forstår ikke – må man gerne bruge almindelig sukker på fodmap kuren? Tak for hjælpen? Vh Hanne.

  4. Dorte Bendix siger:

    Det er bare en helt fantastisk tærte, blød, sprød, sød og dejlig.Den kan sagens bages dagen før servering:)

  5. merete siger:

    skal åbenbart ikke sulte,fik i går diagnosen;irritabel tyktarm. har set mange gode opskrifter. nu skal der købes ind

  6. Inge Hald siger:

    Hvad kan jeg erstatte cremefraichen med ? min søn tåler ingen form for mælkeprodukter

    • My low FODMAP siger:

      Åh, det er svært at svare dig på. For jeg ville have svaret dig flødeskum eller yoghurt. Det lækre ved fraiche er jo, at den er sur og går godt til den søde tærte – de er altså hinandens kontraster. Har du selv et forslag til noget syrligt, som man kunne dyppe tærten i – eventuelt noget citronmousse?

      • Maria siger:

        Jeg vil foreslå soya yoghurt fra Alpro. Min datter på 13 spiser den gerne til morgenmad og vi har også prøvet at brug den til andre ting f.eks. til kage eller koldskål.
        Der er forskellige smagsvarianter så det er bare at prøve sig frem. Vi bruger ofte den med vanille smag til morgenmad og den neutrale til andre ting.
        Yoghurten er lavet på soya men smager altså helt fin og er en god erstatning til mælkeprodukter.
        Jeg har indtil videre fundet Alpro produkter i Bilka, Føtex, Netto og lidt i Rema.

SKRIV EN KOMMENTAR


NYE OPSKRIFTER

Risotto

Skrevet mar - 13 - 2017

2 Kommentarer

Rabarbertærte

Skrevet jun - 5 - 2016

0 Kommentar

Små Key Lime Pies

Skrevet feb - 2 - 2016

1 Kommentar

Muffins af æg og...

Skrevet dec - 29 - 2015

2 Kommentarer

NYE BLOGOPSLAG

Afhængig af mobilen?

Skrevet jan - 15 - 2017

0 Kommentar

Byens Pizza

Skrevet nov - 16 - 2016

0 Kommentar

Se min nye kæreste...

Skrevet maj - 1 - 2016

2 Kommentarer