Skrevet af My low FODMAP, apr - 17 - 2015 , Kategorier: Bagværk
INGREDIENSER
  • 250 g flydende margarine/Becel
  • 250 g sukker
  • 4 æg
  • 300 g boghvedemel eller økologisk, sigtet speltmel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 100 g mørk chokolade
  • 4 hele citroner
  • Små muffinsforme af papir
LAND: FORBEREDELSESTID: 25 MIN ANTAL: 9 PERSONER

Savner du citronmånen? Forsøg dig med disse nemme lemonmuffins med en kraftig smag af citrus og et stænk af chokolade!

  • Pisk æg, margarine og sukker sammen med en elpisker i en skål
  • Rør mel og bagepulver sammen i en anden skål med en spiseske. Halver alle citronerne og pres dem via håndkraft igennem en si og direkte ned i mel og bagepulver. Sien forhindrer, at der kommer kerner med i kagedejen
  • Pisk indholdet fra de to ovenstående skåle sammen i én skål med elpisker
  • Hak til sidst chokoladen og rør den rundt i dejen
  • Sæt en masse muffinsforme på en bageplade og fyld dem 2/3 op. Det vil sige, at dejen i hver form skal fylde lidt over halvdelen af formene og ikke mere – dejen kommer jo til at hæve
  • Bag muffinsene i 10-13 min. i ovnen ved 200 grader, varmluft – indtil lemonmuffinsene er lysebrune
  • TIP: Du kan lave dine lemonmuffins endnu mere citronagtige ved at putte hvid glasur på dem, hvori der er citronsaft. Det kræver nok 1 ekstra citron.

4 KOMMENTARER

  1. Mette siger:

    Jeg lavede disse muffins i går og må indrømme, at jeg ikke var så vild med kombinationen af citron og chokolade – tror, at appelsin vil klæde chokoladen bedre.

    Dernæst undrede jeg mig lidt over mængden. Der står, at opskriften er til 9 personer. Jeg fik omkring 25 muffins ud af portionen 😉

    • My low FODMAP siger:

      Kære Mette,
      Øv, det var ærgerligt, at de ikke lige var dig. Jeg synes selv, at det er en god kombi. Men måske jeg kan finde på nogle nye muffins, som du ville kunne lide! 🙂
      Ja, jeg har skrevet, at opskriften er til 9 personer, da det svarer til ca. 2,5 muffins til hver person, da jeg bygger mine opskrifter op efter at blive serveret til måltider: aftensmad, dessert osv., som man kan lave til familien og til gæster.
      Rigtig god påske til dig 🙂

  2. Kamma siger:

    Jeg har lige prøvet at lave dine lemonmuffins- de var helt forrygende! tak for opskriften 🙂

SKRIV EN KOMMENTAR


NYE OPSKRIFTER

Risotto

Skrevet mar - 13 - 2017

2 Kommentarer

Rabarbertærte

Skrevet jun - 5 - 2016

0 Kommentar

Små Key Lime Pies

Skrevet feb - 2 - 2016

1 Kommentar

Muffins af æg og...

Skrevet dec - 29 - 2015

2 Kommentarer

NYE BLOGOPSLAG

Afhængig af mobilen?

Skrevet jan - 15 - 2017

0 Kommentar

Byens Pizza

Skrevet nov - 16 - 2016

0 Kommentar

Se min nye kæreste...

Skrevet maj - 1 - 2016

2 Kommentarer