Skrevet af My low FODMAP, feb - 2 - 2016 , Kategorier: Bagværk, Dessert, Low FODMAP, Udvalgt
INGREDIENSER
  • Tærtedej:
  • 150 g Schär Digistive-kiks (købes her)
  • 50 g flydende margarine
  • 1 spsk. sukker
  • 1 knivspids kanel
 
  • Fyld:
  • 6 æggeblommer
  • 125 g sukker
  • saften fra 6 limes
  • 4 æggehvider
  • 70 g sukker
 
  • Topping:
  • Laktosefri fløde
LAND: FORBEREDELSESTID: 50 MIN ANTAL: 6 PERSONER

Bryder din tunge sig om en kold fornemmelse blandet med frisk lime – smagen af sommer og vinter på samme tid? Så får du her en opskrift, der måske kan lukke en lille sommerbrise ind i dit vintersind. Jeg ELSKER min opskrift på key lime pies, fordi den er så UNIK med sin helt specielle kolde, stride og samtidig bløde og runde konsistens. Jo længere de små tærter står i fryseren, jo mere gennemtrængende bliver den skønne lemonsmag. Jeg har længe været på udkig efter kiks, som kunne bruges til tærtebunden, og nu var jeg så heldig at finde Low Fodmap-kiks fra Schär (købes her). De er 100 procent tilladt på diæten, og så er de rige på fibre, så maven har noget at arbejde med. Hurra for Schär! Jeg fik endelig mine savnede pies tilbage i mit liv igen. Held og lykke med dem – må du nyde forfriskelsen.

Tærtedej:

  • Knus Digestive-kiksene med en kagerulle i en plastikpose.

My low FODMAP - low FODMAP digistive kiks

  • Bland de knuste kiks sammen med de resterende ingredienser til tærtedejen i en skål. Tryk den derefter fast på bunden i de forskellige huller i muffinsformene (du kan købe en muffinsform her) og tryk den lidt op ad siderne.
  • Bag bundene i 10 min. ved 200 grader, varmluft. Lad dem derefter stå og køle af.

My low FODMAP - low FODMAP bund til Key Lime Pie

Fyld:

  • “Del æggene op” ved at komme blommer i en skål for sig og æggehvider i en anden skål.
  • Rør æggeblommer, sukker og limesaft sammen i en glasskål (beregnet til senere vandbad) med et piskeris. Sæt skålen over i en gryde med småkogende vand og opvarm massen under piskning – som sagt: som i et vandbad.

My low FODMAP - Æggeblommer Key Lime Pie

  • Tag skålen op af vandbadet efter 8-10 minutters omrøring.
  • Pisk i en anden skål æggehviderne halv stive med sukker (ikke marengs-stiv), hvorefter du tager den gule masse fra vandbadet og blander sammen med den hvide og halvstive creme.

My low FODMAP - Creme Key Lime Pie

  • Fordel  nu den færdige blanding af fyld ud på de bagte tærtebunde i muffinsformen.
  • Bag de små lime pies ved 200 grader, alm. ovn, i 15 min.
  • Sæt derefter muffinsformen med de små pies direkte ind i din fryser – og lad dem gerne stå her minimum et døgn.
  • De små key lime pies smager bedst, når de næsten lige er taget ud af fryseren. Eller sagt med andre ord; de skal ikke stå og tø op mere end 5 min. på køkkenbordet, hvis du vil servere dem for dine gæster.

My low FODMAP - Key Lime Pie opskrift

  • Inden du serverer de små key lime pies, pisk da laktosefri flødeskum og fordel det på tærterne som på nedenstående billede. Hvis du vil slippe for at gøre dette, når du har gæster, kan du med fordel have kommet flødeskum oven på tærterne dagen før og så fryse dem ned igen. Jeg synes personligt, det er lækkert, når flødeskum har en lidt kold og hård konsistens – men det er smag og behag. Det gør ikke noget, at flødeskummet har en hård konsistens, fordi tærtefyldet ikke rigtig kan fryses hårdt, og dermed skal du altså ikke være bange for, at dine gæster sidder og bider i en isklump. Jeg oplever, at disse key lime pies er en KÆMPE succes blandt mine nære.

My low FODMAP - Key Lime pie

Tak til Helsebixen for Schär kiks 🙂

EN KOMMENTAR

  1. Anette Hansen siger:

    Hej !!
    Super gode kager ?Og iøvrigt en virkelig god blog – skønt med alle de informationer og opskrifter !!!

SKRIV EN KOMMENTAR


NYE OPSKRIFTER

Risotto

Skrevet mar - 13 - 2017

2 Kommentarer

Rabarbertærte

Skrevet jun - 5 - 2016

0 Kommentar

Små Key Lime Pies

Skrevet feb - 2 - 2016

1 Kommentar

Muffins af æg og...

Skrevet dec - 29 - 2015

2 Kommentarer

NYE BLOGOPSLAG

Afhængig af mobilen?

Skrevet jan - 15 - 2017

0 Kommentar

Byens Pizza

Skrevet nov - 16 - 2016

0 Kommentar

Se min nye kæreste...

Skrevet maj - 1 - 2016

2 Kommentarer